Lee Enfield No.4 MK1* (1943)
- Tilstand: Brugt (Brugspræget, men pæn og skarp i piben)
- Kaliber: 303 Britt
- Totallængde: 113,00cm
- Løbslængde: 64,00cm
- System: Repeter
- Riflen kan registreres til jagt eller eks brug i DGI og Skytteunionen.
Lee-Enfield No. 4 Mk I* er en forenklet version af No. 4-riflen, udviklet til hurtigere masseproduktion under Anden Verdenskrig. Den havde b.la. en forenklet boltudløser og et to-positions flip sight
Hvordan fungerer køb af våben via hjemmesiden?
1. Læg varen i indkøbskurven.
2. Indtast dine oplysninger.
3. Vælg betalingsmetode.
4. Vælg levering eller afhentning.
5. Gennemfør køb.
6. Efter gennemført køb og efterfølgende betaling, bekræfter vi købet og sender umiddelbart efter detaljerne på våbenet, således der kan søges om våbentilladelse.
7. Når tilladelsen er modtaget og gyldig billede ID fremvist, kan våbenet afhentes efter forudgående aftale, eller sendes med våbenkurer hvis valgt.
Lee-Enfield Long Branch-riflen (1943) - En historisk oversigt.
Lee-Enfield-riflen, et symbol på militær innovation og modstandskraft, har en særlig plads i historien om skydevåben. Blandt dens mange modeller og variationer skiller Lee-Enfield Long Branch-riflen fra 1943 sig ud som en vigtig del, der blev produceret under højden af Anden Verdenskrig. Fremstillet i Canada var denne riffel en del af militærets indsats for effektivt at bevæbne de allierede styrker, mens de konfronterede en global konflikt.
Lee-Enfield-riflen: En introduktion
Lee-Enfield-riflen har sine rødder tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Den blev udviklet af Royal Small Arms Factory i Enfield, England, og riflen blev opkaldt efter dens opfindere—James Paris Lee, der designede bolt-action-systemet, og fabrikken selv. Kendt for sin pålidelighed, holdbarhed og hurtige skudhastighed blev Lee-Enfield en af de mest udbredte militære rifler i første halvdel af det 20. århundrede.
Riflen udviklede sig gennem flere varianter, hver designet til at opfylde krigens skiftende behov. Under Anden Verdenskrig var No. 4 Mk 1-modellen blevet vedtaget som standardinfanteririflen for britiske og Commonwealth-styrker. Det var denne model, der lagde grundlaget for Long Branch-riflerne fremstillet i Canada.
Long Branch Arsenal: Et canadisk bidrag
Under Anden Verdenskrig spillede Canada en afgørende rolle i at støtte de allieredes krigsindsats. Et af landets væsentlige bidrag var fremstillingen af skydevåben, herunder Lee-Enfield-riflerne, på Long Branch Arsenal i Ontario. Long Branch-fabrikken blev etableret for at producere våben til det canadiske militær og andre allierede styrker og sikrede en stabil forsyning af våben i en tid med stor efterspørgsel.
Long Branch-riflerne var i det væsentlige canadisk-producerede versioner af den britiske No. 4 Mk 1 Lee-Enfield. Disse rifler bevarede de centrale egenskaber ved det oprindelige design og viste samtidig det exceptionelle håndværk og de høje ingeniørstandarder i den canadiske industri.
Egenskaber ved 1943 Long Branch-riflen
Long Branch-riflen produceret i 1943 fulgte specifikationerne for No. 4 Mk 1-modellen med nogle særlige karakteristika:
Bolt-action-mekanisme
Lee-Enfields bolt-action-system var kendt for sin glatte betjening og effektivitet. Soldater kunne hurtigt cykle bolten, hvilket tillod en højere skudhastighed sammenlignet med andre rifler fra den tid. Denne egenskab gjorde riflen uvurderlig i både defensive og offensive operationer.
Kaliber og magasin
Kammeret til .303 British-patronen var Long Branch-riflen udstyret med et aftageligt magasin på 10 skud. Denne kombination gav en balance mellem ildkraft og praktisk anvendelse, hvilket gav soldaterne mulighed for at opretholde ild i kamp uden hyppige genladninger.
Holdbarhed
De canadisk-producerede Long Branch-rifler blev fejret for deres robuste konstruktion, der kunne modstå de barske forhold under krigen. Uanset om det var i Europas kolde klima eller Afrikas barske terræn, fungerede disse rifler pålideligt.
Sigtemidler
No. 4 Mk 1-riflerne, inklusive dem fremstillet på Long Branch, havde forbedrede apertursigtemidler sammenlignet med tidligere modeller. Denne forbedring tillod større præcision, hvilket var afgørende under engagementer over varierende afstande.
Long Branch-riflens rolle under Anden Verdenskrig
Lee-Enfield Long Branch-riflen blev et vitalt værktøj for canadiske styrker og andre allierede tropper under Anden Verdenskrig. Den blev brugt omfattende i store kampagner, herunder den italienske kampagne, D-Dag-landgangene i Normandiet og den efterfølgende befrielse af Europa. Dens pålidelighed og alsidighed gjorde den til et foretrukket våben blandt soldater i intense kampsituationer.
Canadiske tropper roste ofte riflen for dens lette vedligeholdelse og tilpasningsevne. Uanset om det handlede om at forsvare positioner eller angribe fjendtlige styrker, gav Long Branch-riflen en følelse af selvtillid og pålidelighed.
Arven efter Long Branch Lee-Enfield
Lee-Enfield Long Branch-riflen fra 1943 repræsenterer mere end blot et våben; den symboliserer Canadas engagement i de allieredes sag under Anden Verdenskrig. Riflerne produceret på Long Branch Arsenal bidrog til succesen af utallige militære operationer og sikrede, at soldaterne var udstyret med pålidelige våben.
I dag er disse rifler meget eftertragtede af samlere og historikere. Deres håndværk, historiske betydning og forbindelse til Canadas krigsarv gør dem til værdsatte artefakter. Mange eksemplarer kan findes på museer eller i private samlinger, bevaret som påmindelser om den afgørende rolle, skydevåben spillede i at forme historiens gang.
Konklusion
Lee-Enfield Long Branch-riflen fra 1943 er et vidnesbyrd om de allierede nationers opfindsomhed og beslutsomhed under Anden Verdenskrig. Som en canadisk-produceret version af en af historiens mest ikoniske rifler fremhæver den Long Branch Arsenals bidrag og de dygtige arbejdere, der sikrede dens produktion under en global krise. Uanset om den betragtes gennem militærhistoriens eller håndværkets linse, fortsætter denne riffel med at fascinere entusiaster og fungerer som en stærk påmindelse om de ofre, der blev bragt under krigen.
